I ældre adgangskontrolsystemer anvendes proprietære netværkstyper, mens der i nutidens adgangskontrol-systemer anvendes industristandarder som TCP/IP, IPv6, SSL, VPN, V-LAN o.lign. Dette betyder, at systemerne bedre kan integreres med eksisterende systemer og genbruge den kabling der i forvejen er etableret i en bygning. SCADA Secure arbejder udelukkende med udgangspunkt i standard TCP/IP-baserede adgangskontrolsystemer.
Brugen af standard TCP/IP-baserede netværksteknologier reducerer omkostninger til installation, drift og udvidelser - men samtidig får man en stor fleksibilitet. Fleksibiliteten i systemet betyder, at du uden ekstra installationsomkostninger kan placere udvide flere adgangskontrollerede døre i en bygning ved blot at tilslutte controllere/kortlæsere til virksomhedens allerede eksisterende netværk. Hvis systemet skal udvides med adgangskontrollerede døre på andre/nye lokationer, kan disse styres og overvåges via WAN/VPN- eller modem-opkoblinger.
Som udgangspunkt kan man dele et adgangskontrolsystem op i 4 lag:
management software til styring, overvågning, kontrol og administration.
controller (CPU) til sammenkobling mellem læsere og software – indeholder logik og funktionalitet.
læser – enheden der identificerer personen – kan være såvel traditionelle magnetkortbaserede, berøringsfri (proximity/MiFARE/iCLASS) som biometrisk læsere (iris, fingeraftryk etc.).
identifikation – måden personen identificeres på - kode, magnetkort, stregkodekort, berøringsfri kort (proximity/MiFARE/iCLASS), biometri (iris, fingeraftryk) og kombinationer heraf.
Skitsen viser en 4 lags løsning med illustration af fleksibiliteten ved anvendelse af netværksbaseret adgangskontrol.
SCADA international ApS - CVR. 29 52 64 43 - (c) copyright 2006 by SCADA international ApS